En anden vinterdag

Jeg har lige banket den ene syning ind i en papkasse. Endnu et tegn på at jeg ikke fik gjort så meget ved det hele, da vinterkalenderen var oppe at køre. Knæet slap billigt, broderiet er intakt.

Klokken fem har været mit tidspunkt de sidste mange morgener. Så har jeg tullet rundt i en times tid eller to, for derefter at gå i dørken igen og vågne anden gang ved ti-tiden. Det gider jeg bare ikke, så i morges nægtede jeg, og blev liggende med fast sammenknebne øjne, indtil jeg simpelhen ikke kunne holde det ud. Jeg tror der gik mindst ti minutter. Så stod jeg op. Klokken var blevet halv otte, og jeg tager det som et tegn på, at tingene er ved at finde tilbage i de mere almindelige gænger.

Vinteren ligger stadig i udsigten som en kedelig grå masse, så der er næsten ingen vej udenom at sætte fut i lysene rundt omkring. Altså lige bortset fra det stykke af gangen, hvor jeg, for et øjeblik siden, bankede korsstingene ind i en papkasse.