Granberg

Så gik den ikke længere. Jeg havde moderhjerte og tålmodighed nok indtil klokken ti, og så var det slut. Avisen var slut, og ulveappetitten havde overtaget. På med tevandet, dække bordet og sluttelig gjalde ind i hulen.

Og Bjørnen kom frem med missende øjne og morgenhår.

Nattegudinden sad med til bords. Hun gad ikke rigtig have noget med den rest fløde, jeg havde sat til hende på bakken i køkkenet. Jeg spekulerer for øjeblikket over, om hun overhovedet er helt almindelig, for hun elsker safranbrød og chilikylling. Er det normalt, spørger jeg bare?

Brødet smagte godt, og det var skønt at sidde i fuld sol og bare nyde tilværelsen.