Hvid jul

Bjørnen var kæk og ville sørge for de absolut sidste fornødenheder, blev hentet. No big deal, cola, en stor pakke hakket kød, mælk og en pose skovbær. Det endte med at han først glemt noget, var afsted igen , kom tilbage og tilbød at gå en gang til, da jeg opdagede, at de der skovbær stadig lå ned i fryseren i det lokale supermarked.

Jeg lod ham slippe, men da kartoflerne var sat i gang, og risengrøden boblede, opdagede jeg, at den store pakke kød slet ikke var stor. Til gengæld var der tilbud på to af slagsen, men det havde han valgt at overse.

Skal jeg gå igen, råber han inde fra hulen. Men helt ærligt, lænkehunden den får dobbelt sul, og han skal da også mærke, at det er jul. Så han slipper, mens jeg skumlende fryser pjatportionen ned til senere brug. Måske er det også meget bedre, for i morgen kommer der sikkert fedt i krukken, og det smager forrygende med deller stegt i lidt andefedt. Nu det er jul, ikke?