Inget træ og ingen gaver

Vi er hverken stakkels eller fattige. Vi er hellere ikke trendy eller fremme i skoen. Det er bare sådan, det i år, har flasket sig for os i hytten her. Gaverne kan man altid købe, hvorimod det måske vil være for underligt at sidde med hele juleballaden på bordet en eller anden dag i januar.

Så hellere mad end gaver.

Træet er en helt anden historie. Jeg er overbevist om, at nattegudinden ville vælte sig rundt i gran og skøre glaskugler, hvis vi på den måde hev naturen ind i stuen. Og vores juletræer har altid været behængt med efterhånden antikke ting og sager fra 50- 0g 60'erne og fremefter.

Der er de polske håndmalede glaskugler, der uanset skiftende mode og tidens tand, altid vil være smukkest, guirlander af glas og topstjernen fra min barndom, der har siddet over på bænken i mange år, fordi skikken ændrede sig til fordel for en gammelsdags papnisse med grødfad og kat. Der er hjerter og kræmmerhuse af glinsende glanspair med hvide kniplingskanter, som vi engang i tidernes morgen klippede med brodérsaks og tungen lige i munden. Der er skrøbelige glasting formet som bjørne og engle, guldtræer og meget, meget mere.

Men det får husets absolutte yndlingskat altså ikke mulighed for at tumle med.

I stedet har vi den store gren hængende under loftet, pyntet med røde glaskugler, der efterhånden også er blevet gamle i gårde, hvide hjerter og grønne frøer fra sidste sæson og de sidst ankomne turkise fugle og ugler, samt elgene fra Rostock.

Julepynt er der altså masser af, og når Viktor skal holde jul for tredje gang, bliver noget af pynten overdraget til alfemoren, så hendes minder herfra igen kan glimte på duftende grangrene.