Knokleri
Det er noget af et projekt, med de der speculaas'er. Puha, jeg har nærmest glemt alle de smukke dyder ved småkagebagning, og knokler med kagerulle, speceulaasrulle, og jeg ved snart ikke hvad.
Indtil videre er det blevet til to fulde plader, og jeg har stået for åbent vindue, og rullet omkap med den stigende temperatur i dejen. Bliver den for varm, er det næsten umuligt at trække den skide speculaasrulle helskindet gennem den udrullede dej, og her er også nok for en perfektionist at se til, hvis man nu skulle være havnet i den gruppe.
Bageplader nu om dage er også så små, at de bliver fyldt op i løbet af ingen tid, så jeg har rigeligt at se til resten af dagen.
Midt i alt besværet, fik jeg iøvrigt øje på knokkelmanden, der har lusket sig til en grangren i stedet for den vanlige le. Omgivet af bondemænd med neg, katte, fuldefede ænder og gæs, står han der og griner fjoget. Det er da utroligt, hvad julen gør ved folk. Eller hva'?
5 kommentarer:
Igår så jeg de smukkeste speculoos-træforme - og sendte dig en venlig tanke! Men rullen er da så meget sjovere - men det lyder nu lidt hårdt! Jeg håber, at smagsresultatet bliver derefter... selvom Saint Nicholas måske ser lidt underlig ud. Det gør han altså bare hernede ;-)
Åh, træforme! De ser så skønne ud. Rullen er lidt besværlig for man skal virkelig lægge kræfter i og så alligevel kan de blive ujævnt. Eller oss er jeg bare ude af (kage-)form;)
Kagerne smager dejligt.
Sikke du knokler med din dej. Jeg er sikker på de er lækre, dine kager.
Jeg nød din beskrivelse af morgenstemningen. Det lyder dejligt. Jeg sov for længe til at opleve overgangen fra nat til dag, men så fik jeg det alligevel lidt fra dit billede.
Betty, det var simpelhen en meget dejlig morgen, med både sol og måne. Jeg var bare heldig at jeg var oppe, for jeg trækker den altså lidt i ørerne mens jeg er sygemeldt. Den bliver som regel ni inden jeg er helt klar til at stå op:)
Hvor er de fine !
Knokkelmanden...Lyder ikke rart...
Send en kommentar