fredag den 30. januar 2009

Meget mere bedring

Tidligere på dagen talte jeg med Bjørnen omkring noget aftensmad. Han havde lige forspist sig på noget frokostnoget, og derefter igen på noget sent frokostnoget, så vi behøvede ikke at bevæge os ud i noget stort, mente han.

Tidligere.

Vel hjemkommet fra cykeljobbet, stod han med snudeskaftet dybt begravet i køleskabet, og spurgte mig ud om aftensmadens indhold. Jeg svarede i følge tidligere aftale, at det jo ikke skulle være noget stort, og tre minutter efter var han ude af døren, henne om hjørnet i det lokale supermarked og fylde kurven.

Nu skal vi have hakkebøf med avocadocreme og hasselbach'er. Bjørnen steger. Bjørnen blender. Bjørnen styrer. For vildt.

4 kommentarer:

Zette sagde ...

Kan man leje ham din Bjørn til en snæver vending?

PS. Vil du godt skrive, hvad du synes om "Tone", når du får den læst - det er gudelig litteratur, og jeg vil give Jens ret, den er skabt også til dig - blir dybt forundret, hvis du ikke synes om den...

Sus sagde ...

Ej altså sådan en Bjørn vil jeg OSSE ha'!

Sifka sagde ...

Zette, jeg kan da spørge ham;) Jeg skal nok skrive og "Tone" og jeg glæder mig meget til at læse den.

Sifka sagde ...

Fru Lipka, du har da både en årgang 88 og 93, er der ikke basis for en lignende model at hente der;)