Natradio
Det hænder, at jeg vågner ved, at nogen snakker ved siden af mig. Lidt efter falder jeg som regel hen igen i viden om, at det er P1, der spøger i baggrunden.
I nat kunne jeg pludselig ikke bare falde hen, for jeg fik så meget frisk vand på ordmøllen, at jeg måtte holde fast i bevidstheden, inden jeg kunne slippe taget og falde i søvn igen.
For et øjeblik siden faldt mit blik på Dante, og pludselig sprang ordet, sonetkrans, frem fra sit skjul, hvor det havde stået på spring, og ventet på at det blev belejligt.
Og belejligt blev det, heldigvis med tid nok til at notere oplevelsen ned et nyt og mere sikkert sted.
1 kommentar:
Jeg kender meget godt det med dem, der snakker i løbet af natten. Jeg har også ofte prøvet det, med at jeg har rakt armen ud for at slukke, og så kom der alligevel en masse ord til mig, som gjorde, at jeg vågnede og måtte lytte i stedet for.
Det var imponerende med Inger Christensen, at hun kunne fylde en så fantastisk stram form ud med så fine ord. Beundring!
Send en kommentar