Pecanpandekager
Der er noget med stegepander, der rykker i dag. Bedst som jeg sad begravet i avisen, måtte jeg pludselig ud og røre en dej til små tykke pandekager.
Opskriften kører på noget i retning af, mel, mælk, jeg brugte letmælk, men man kan også bruge kærnemælk, æg, salt, sukker, bagepulver, olie eller smeltet smør og krydderier. I dag valgte jeg at tilsætte et skud kardemomme og en pæn håndfuld hakkede pecannødder.
Men panden, for filan. Den ryger ud nu. Den er altfor tyndbenet, og man skal virkelig være på mærkerne, med et øje på hver finger for ikke at ende med en stak pandekagekul i stedet. Jeg havde faktisk glemt, hvorfor jeg aldrig bruger den pande. Og hvorfor hænger den der egentlig?
Julen er godt nok overstået, men måske kan denne her komme på listen til en anden god gang. Eller denne her. Eller måske denne her.
Jamen, jeg drømmer lige lidt videre, for der er også noget med en æbleskivepande, det der rivejern, og en... og så er den der...
Kan man mon få for meget lækkert køkkentøj?
7 kommentarer:
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Men det er altså tarveligt at friste med indtil flere støbejerns-lækkerier når nu jeg ikke har noget køkken...
Kagekone, ups, det havde jeg lige glemt;)
Aldrig - og microplane rivejernet kan du altså ikke leve uden, hvis det er det, du har på din ønskeliste!
Dream on.
Hold da op, hvor får jeg lyst til pandekager - jeg er bare en skodabe til at lave dem. Er vist for utålmodig.
Jeg elsker min blinispande men det er rigtigt at man skal være på mærkerne særligt hvis der er meget sukker i dejen. Kunst og Køkken tøj er en af de få butikker som kan få mig til at savle.
Ja... hvis man ikke kan få sig smuglet ind i Bent Brandt. Heaven!
Nej Sifka, det kan man slet ikke. Der er visse ting man aldrig kan få for meget af, og lækre køkkenting er bestemt en af dem. :o)
Send en kommentar