En tung grå himmel

Jeg åbner dagen med at lade TrilleNyx blive i stalden. Det er ikke alle steder, der er meldt køreklar, så jeg kridter snabelstøvlerne, og drager over Volden, i stedet for.

Og hvilken morgen, er det ikke lige gået hen og blevet? En tung grå himmel, der for et syns skyld lader et par fnug falde nedover den allerede landede, der til gengæld gør sit bedste for at se særlig hvid og uskyldsren ud.

Jeg har vist i virkeligheden lidt travlt, men glemmer det. For en stund. Bare en lille en af slagsen, og haster derefter videre.

Sneen knirker under skridtene, og et barndomsminde fra en for længst afdød Guldbog, dukker op, og ryster glemslen af sig. En dreng med støvler der knirkede, når sneen var fuld af frost, og sjappede, når sneen var fuld af tø.

Mange har lagt sig, flere ringer, og melder om bakteriers anarki og kaos, og flere falder fra i løbet af dagen. Jeg anser mig for midlertidig usårlig, da jeg jo stadig fylder mig med de hvide tabletter.

Inden vi får set os rigtig om, revner dynebetrækket, og sneen drysser ned i vores åbne munde, der har svært ved at holde frydeskrigene tilbage, selvom vi alle helst så foråret komme. Hurtigt og snart.

Ikke?