Min tur til gult

Forleden besøgte jeg lægen for at få ordnet, hvad der nu skal ordnes, når man har raget en halsbetændelse til sig.

Heldigvis ligger der en lille garnbiks lige i nærheden, og jeg hostede mig da også indenfor for at tage tingene i nærmere øjesyn. Jeg faldt for en opskrift, men garnet var undervejs, dog så tæt på at det faktisk kunne ankomme, hvad øjeblik det skulle være, men jeg var løbet tør for overskud, og ville hurtigt hjem til gården igen.

Lige inden jeg vendte mig mod gadeplanet, nåede jeg at spotte en dejlig gul alpaka, men nej, nu måtte jeg altså hjem.

Nogle gange popper ting bare op. Igen. Det gjorde min farmors hvide hæklede mellemværk på det hjemmesyede hørsengetøj, og bakkebåndende fra forskellige køkkener jeg kom forbi igennem min barndom, for eksempel. Nu er de blevet drejet lidt, og fremstår i nye og fine udgaver.

Og hvor var det så, den brugbare ide til den gule alpaka var blevet set? Det var jo hos Hanne, der forøvrigt har givet mig en pris, og tak for den, men det må vi vende tilbage til senere.

Så sad jeg der i al min genvundne kådhed med hæklenål og ide, men uden den gule alpaka, men gæt, hvem der lod sig overtale til at tage en lille omvej fredag eftermiddag?

Den gule farve har hos nogen, bevæget sig fra helt og aldeles forhadt til at optræde i den ene smukke udgave, efter den anden. Jeg selv har ikke haft de store problemer med lige netop gult, men har nok mere et vildt forbehold overfor halvfjerdser orange. Den har jeg til gengæld virkelig svært ved at indse, skulle gå hen, og blive pæn igen.