Staverne samles

Snefnuggenes afdansningsbal er overstået, og de hvide veje er smattet sammen til en grødagtig kold masse. Vandet drypper og driver, så kloakken skummer. Festen er slut, og dagen ifører sig en grålighed, der sætter tingene i perspektiv.

Radioen gav mig endnu en grund til eftertænksomhed. Det sker. Noget kører som ren ligegyldig baggrund, noget fanger ørespidserne for en længere stund, hvor det hørte vendes i en kort opmærksomhed. Men i morges var der tale om en skærpet opmærksomhed, der fik øresneglen til at sno sig, og spidserne til at vibrere.

Ekstra tygget på, lægger jeg oplevelsen væk til senere brug, og kaster mig i sofaen med avisen. En tøndeformet tanke rammer, og et billede af en hvid kageæske stoppet til randen med farverige cremefyldte boller toner frem.

Åh nej, her er der kun én måde at få den tønde slået ned på!