Skodsuppe
Søndagen havde et godt greb i nakken på alle i hytten her. Ingen gad andet end at fordybe sig i, hvad man nu syntes var passende for en søndag. Jeg strikkede, og fulgte Marco Polo på hans meget lange dannelsesrejse. Bjørnen lavede et eller andet, andet, og nattegudinden sov. Dybt.
Puha, mad, tænkte jeg, men tidligere overskudssituationer har bevirket, at vi undgår, at nogen som helst af os, skal bevæge sig ud for eventuelt, at frekventere fedtede grillbarer, eller pizzariaer.
Jeg har nemlig flere poser grundsuppe liggende i fryseren. Kogt på lækre grøntsager, som skulle ekspederes videre, inden næste kasse ankom på dørmåtten. De er kun kogt møre, blendede, og derefter frosset ned.
Dagens grundsuppe blev tøet op over lavt blus, tilsat en dåse af de flåede med chili, og rundet af med et skvæt fløde. Krydderier. Svensk brød i trekanter. Mad. Nemt.
Og ja, den kunne nydes med ske. Direkte fra kæmpekoppen. I behagelig siddende stilling foran diverse fjernsyn. For sådan er det også. Til tider.
6 kommentarer:
Det ligner da alt andet end 'skodsuppe'. Det ser da godt ud. Det er en god måde at få brugt de sidste rester fra kassen på. Hvor får du din kasse fra?
Glad hilsen
Malou
Malou, nej du har ret, det er slet ikke nogen dårlig suppe. Titlen var bare for at markere stemningen af at, åhnej-vi-gider-ikke-lave-ordentligt-mad-idag.
Jeg veksler lidt mellem Skagenfood og Aarstiderne.
Tak, for glad hilsen:)
Hmm skodsuppe det ser da ellers godt ud. Kender godt når man har en dag hvor det helst skal være nemt og hurtigt.
God mandag til dig
Jeg synes det lyder lækkert. Jeg er meget vild med suppe, men af en eller anden grund får jeg det alt for sjældent. Det skal der vist gøres noget ved. :-)
sådanne grundsupper burde man (læs jeg) tage sig sammen til at få lavet, det lyder rigtig lækkert :-)
Hvorfor skodsuppe? Det lyder da som en ualm go' og lækker idé, som jeg tror jeg vil tage op. Fast food på den sunde måde. Jeg lavede ærtesuppe i går, fantastisk farve! Og selv teenagesønnen kunne li' det. :)
Send en kommentar