Fredfyldt fødselsdag
Årene er gået. Mange, hele syv, men alligevel ikke helt mange nok til helt, at hele. Min far ville være blevet 87 i dag, og med håndfulde af hyacinter trillede vi lige forbi, og ønskede tillykke.
Der hviler de godt, de to. I hver sin krukke, mor og far, side ved side. Tæt ved familien, både de levende og de døde, og kun et stenkast fra lufthavn og metro, hvis nu en tur skulle komme på tale.
Sådan er det med os, grin og gråd på samme tid, og sted. Familiens krukker og kister ville blive skuffede, hvis vi lod os kue og knuge, når vi kigger forbi. Uden at miste respekten, sådan er det bare. For os.
3 kommentarer:
Det er en dejlig indstilling at I har til det, sådan skal det være. Min mormor og morfar ligger lige uden for det ene vindue ved kirken og det står som regel åbent, det er er godt for så kan min mormor da ligge og synge med :)
Kan du have en god dag
Åh så smukt, Sifka, men det er trist, at de begge to er væk allerede ...
Tillykke til din far :)
Jeg vil ikke have at mine efterladte skal begræde mig, når jeg engang ikke er her mere. De skal mindes mig for det jeg var, mens jeg levede :) KNUS til dig!!
Send en kommentar