fredag den 3. april 2009

Grønt greb

Jeg har været en tur ude i det gode vejr. Jeg skulle finde garn til en lille trøje, som jeg havde set i et eller andet ugeblad. Garnet gik for en gangs skyld glat, uden alt for mange udenoms fristelser, og jeg kunne snart trille videre.

Lige i favnen på forårskollektionen fra Kusmi, og nu blomstrer både viol og jordbær i den hjemlige te-reol.

Det var blevet tid til at vende hjem, og vel ankommet til eget lokalmiljø, blev jeg passet op af en ide om en påskehare, der insisterede på at blive hørt. Jeg gik i grønt, og fik samlet mig sammen over en kurvfuld blandet landhandel, der nu er på vej til et sted i Jylland. Jeg håber, at den vil sprede lidt forårsglæde på bestemmelsestedet, når den endelig når frem.

Og tak Pernille, fordi du, igen i år, gad forestå og fordele.

Ingen kommentarer: