Havevandring

Det gode øl findes på fad, i rigelige mængder, i en af mine yndlings københavnerhaver. Vi har været der før. Flere gange. Og vi kommer garanteret igen. Det er nemlig en herlighed af særlig karakter, at sidde med ansigterne vendt mod solen og tylle øl, mens vi skuer ud over de andre gæster, og vender løst og fast.

Alting slutter på et tidspunkt, og da der var andre haver på programmet, måtte vi vende os mod 'auf wiedersehen'-porten, og lidt efter stod vi ved hovedindgangen til Den Gamle Have.

Her blev vi modtaget med strygende valsemusik og duftende lavendler. Foran Nimb var anlagt et stort bed fyldt med juleroser og vibeæg. Smukt afstemt, og herligt at se på. I det hele taget er der, med vanlig Tivolitradition, smukke bede overalt.

Videre kom vi rundt, og jeg blev temmeligt chokeret over at en kæmpevindmølle var blevet plantet midt i det hele, som en stor grim, forvokset, fejlplaceret, pinselijle. Det kan godt være, at den gør gavn, og er godt for miljøet, men kønt er det altså ikke.

Ved broen forsøgte vi at fordre kæmpefiskene i søen, og selvom de strakte trutmunden godt frem, røg det meste af fiskemaden i hættemåge- og andemaverne. Og så gled vi videre med strømmen forbi den lille prinssese, der gjorde klar til den næste performance. Tivoligarden så vi til gengæld ikke skyggen af.

Inden vi gled videre til næste stop, opholdt vi os en kort stund i rollen som tilskuere til lidt fjol med Pjerrot på Pantomimeteatret. På gaden udenfor, nød vi øllet, mens vi nærmede os en beslutning om herefordske bøffer, men med en times ventetid i sigte vendte vi om, og spadserede ned til en kulinarisk interessant afslutning på aftenen med kinesiske lækkerier på menukortet.

Da vi stod på gaden igen, var solen væk, og vi kunne sige farvel ved Hovedbanen efter en god lang forårsdag. Jeg fik viklet TrilleNyx ud af nabocyklerne i stativet, og mæt og glad på både mad og drikke, sjove oplevelser og rigtig godt selskab, kørte jeg hjemad gennem den lørdagsurolige storby.