My feet is killing me
Jeg ved ikke, hvad det er, men når temperaturerne ligger og roder mellem frost og plus tyve, går min psoriasis på hænder og fødder amok. Jeg har ikke rørt strikkepinde eller hæklenål i mange dage, og jeg jonglerer, på den klodsede måde, med køkkenreskaberne, og springer derfor tit over, hvor gærdet er lavest. Bagningen er gået helt i stå.
Nogle dage bliver jeg enormt udmattet af at balancere på knivens æg, og må ty til de små hvide, fordi smerterne forplanter sig i resten af kroppen. I dag har jeg brugt seks timer på sofaen med fødderne pakket ind i plastik, for at booste virkningen af den creme de bliver smurt med. Sådan kan man altså også tilbringe en søndag.
Nåmen, nok om det, og lad mig istedet præsentere min nye madkasse. Igår tilbragte jeg rigtig mange dejlige timer i selskab med Andrea, og vores vej gennem den halve by førte os blandt andet forbi en lille butik, der var stoppet med lækre japanske ting og sager.
Nu vil jeg fremover kunne ankomme til jobbet med min supersunde frokost i smuk emballage. Andrea var endda så flink, at komplementere ved at forære mig de fineste blå spisepinde.
3 kommentarer:
Altså, hvor er den madkasse altså bare fin! jeg har været på jagt længe efter en smuk madkasse, men uden held..
God bedring med hænder og fødder, det må bare være så trælst.
Jeg har selv en lille smule, og kun solarie og saltscrub kan holde det nogenlunde i skak når det bryder ud.
Bare plasten så virker.. Stakkels dig :-(
Sej og meget smuk madkasse !
Gud, hvor er den skøn! Og jeg som elsker Japan! Tak fordi du linkede til den butik - den må jeg bestemt forbi på et tidspunkt :-)
Send en kommentar