Rosenkvarts
Bjørnen kom hjem med en lille gave. En rosenkvarts han havde fundet. Nu er den skyllet ren for eventuel dårlig karma, og taget imod med glæde.
Vi bruger begge uanede kræfter og andre talenter i disse dage. Han kæmper for retten til hestevogn og hue, efter en masse irriterende misforståelser og forviklinger. En administration fungerer ikke altid optimalt, men uanset hvordan det kommer til at gå, ender det godt. For Bjørnen.
Jeg selv står, i forbindelse med mit arbejde, involveret på sidelinien, i et lynnedslag. Og gør, hvad vi kan. Alle parter var helst fri for deltagelse, men i den slags situationer bliver man aldrig spurgt på forhånd. Aldrig. Det sker bare, uventet fra en klar himmel, som en del af livet.
Jeg brugte ni timer på søvn sidste nat. Jeg trængte så forfærdeligt, selv efter en god lang og ustresset ferie, men øvelse gør vel mester, så når ugen er omme, er jeg forhåbentlig i træning igen.
2 kommentarer:
Smuk sten! Og livets genvordigheder, hvad ville vi dog være uden!
Klem fra engen ;-)
Hvor er du god til at beskrive så følsom en situation uden at overskride grænser
Send en kommentar