Smølfete

Sent i seng behøver ikke nødvendigvis at betyde sent op, men måske snarere en smule ubeslutsom med tendens til at bøve. Bare lidt.

Nå men, op er jeg kommet, og er også kommet igang med at rydde ud i nogle andre skuffer og skabe, end dem i går. Vasketøjsbjerget falder langsomt sammen, og bunker med rent tøj vokser stødt. Alt går den rigtige vej.

Ligenu holder jeg den gående på store kopper te. Jeg har et årelangt afhængighedsforhold til en te med russiske aner, som jeg glad og gerne holder liv i.

Kusmi er gået fra at være et gammelt familieforetagende over til cool cash og business. Man holder sig ikke længere kun til de oprindelige russiske blandinger, men kører løs med årstidskollektioner, som et andet modehus. Rent tevand på min mølle, for jeg er frisk, bare der står Kusmi på dåsen.

Og dog! På et tidspunkt kom en variant med mandel, og den har jeg holdt mig fra. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide mandler, men efter et fejlkøb af en mandellikør engang i Italien, har jeg lært at træde varsomt, og se mig for inden jeg falder. Det er således ikke i alle sammenhænge, at mandler er lige yndige, efter min opfattelse, og jeg er bange for, at mandelte er et af de kedelige tilfælde.

Forårskollektionen indeholder blandt andre en grøn te med jordbær, og det var den rene smølfeidyl, der bredte sig ud i lokalet fra den røde dåse, da jeg tidligere på dagen åbnede op for herlighederne.

Den er ikke lige så sød, som den dufter, men parfumeret i smagen er den jo, men den er stemplet godkendt her i hytten, og jeg har allerede fantaseret mig frem til flere solrige lejligheder, hvor smølfete i koppen vil være passende. Iste, måske?