Sov sødt
Jeg har haft tidligt fri i dag. Det er fredag. Jeg har weekend nu, og solen skinner. Jeg har sat mig ved vinduet, men ænser ikke rigtig, hverken solskin, eller livlig fredagstrafik.
Det værste i verden må bare ikke ske, men det gør det, og det gjorde det. Jeg har i dag været med til at tage afsked med et ganske lille barn. En lillesøster.
Så mens jeg sidder, og ser ud i solskinnet, vandrer tankerne uvilkårligt over tagene til den lille familie, der pludselig blev så ramt så hårdt.
5 kommentarer:
Der er ikke noget at sige til at du ikke lige kan slippe den oplevelse, hvor må det være hårdt at skulle tage del i sådanne episoder.
Håber at du op ad dagen kan slippe det lidt og se solskinnet.
Knus
Åh, Sifka... Jeg har også mistet et lille barn engang. Livet er så mærkeligt, det går videre på trods af...
Knus fra engen ;-)
Oj - kan godt forstå, at den oplevelse ikke opfordrer til jubel over det spæde forår. Den lille familie kommer til at hade denne årstid fremover.
åhh, ja indimellem bliver vi mindet om, at livet også har den side at vise os
Jeg føler meg deg!
Klem fra Kari*
Send en kommentar