Avistrip

Et duftminde maser sig frem midt i avislæsningen. Jeg mangler lige lidt fra sidste uge, og jeg læser om brød, der grilles på rosmarinkviste.

Og så er der ikke langt til timian. Og lavendler.

Jeg er på vej op af 'Bjerget'. Det er varmt. Solen skinner. Og jeg rammes af al det sydeuropæiske i en duftsky af timian og lavendel. Sådan må der dufte på øerne i det græske øhav, tænker jeg.

Drømmeøer med grå klipper, med stænk af kridhvide huse, blå himmel, og grønne bede med tusindvis af urter. Olivenlunde og citrontræer.

Friskfangede fisk, fyldt med citron og duftende blade. Penslet på sølvskindet med gyldengrøn olivenolie. Ristet over træknuder, der hvidgløder. Med et nattemørke som en blød kåbe af silkevelour, der blidt lægger sig til ro på de solvarme skuldre. Stjerneklart med et glitrende bånd af en mælkevej, der slynger sig afsted, og lander i en månekrukke af gyldent honning.

Hvide og gule oste på træbakker, der er slidt til sølvgrå patina. Yoghurt i skårede lerskåle med brændt glasur. Gyldent brød og små bitte kopper med bittersød kaffe. Og et bjerg i baghaven.

Og der vågner jeg. På 'Bjerget' i Botanisk Have. Hvor det er varmt, og solen skinner. Jeg vender mig for at gå tilbage, men bogstaverne giver ikke længere mening, og jeg opdager, at jeg sidder i sofaen, og drømmer om nybagt brød.