Et solstrejf
Og en svag tagfat-lyd af en kat. Søndagen er over os, og det er midt i pinsen.
Jeg sidder stadig ganske stille, men ved nu med større sikkerhed, at sabelkattene ikke får øje på mig. Nu er jeg bare træt. Ingen flimren for øjnene, ingen hovedpine. Men stadig en svag summen i øregangene.
Jeg er fuldstændig vild med saftpresseren. Og det der kommer ud af den.
Hertil morgen var det æbler, appelsiner, gulerødder og en tot ingefær, der fik en tur i systemet. Og det smager ganske vidunderligt.
3 kommentarer:
Godt det går bedre.
Hvis du kan magte det store skab fyldt med sabelkatte- ja så synes jeg godt nok du skal smide det af helv... til ! Seje Kvinde :-)
Din hjemmelavede saft lyder rigtig dejlig. Som at drikke solskin ;-)
Som et strejf af en dråbe, fik vi lov til at håbe...
Ud med skabet og de forbandet sabel dyr.
Send en kommentar