Hold da lige op

Mandag. Efter tre fridage. Omslag i vejret, og rokade i hierakiet. Det giver eddermuggeme larm og høje stemmer. Meget larm og meget høje stemmer. Jeg havde helt glemt, at en børnehavegruppe kan lave så meget larm. Faktisk var det kun en halv. Og så jeg er endda af proffesion.

Det summede, og sang i ørerne allerede inden, jeg havde fri.

Og så har jeg spist igen. Og været sulten igen. Og igen. Og igen. Godt, at der er brød i kurven til at tage den værste ventesult.

For jeg venter. På kartofler, der skal koge.

Og på at Bjørnen kommer tilbage fra pc-troldmanden, der igen, igen, igen, skal trylle med den stationære. Nu taler de om grafikkort, der er gået. Men, hvordan og hvorhen?

Mobilen er også indleveret, igen, igen igen. Måske ender det med, at de giver mig en ny, ny telefon. Mon, den fås som iPhone? Næppe, men drømme må der til.

På sådan en mandag.