Rabarberkompot
Et lille bundt meget fine økologiske rabarberstilke, lå og ventede på den helt rigtige ide. Og nu er den kommet frem på lystavlen.
Stilkene er blevet, skyllet, renset og skåret i fine stykker. Lagt i en kasserolle. Dryppet med lidt friskpresset citronsaft. Sukker blev kværnet sammen med et lille stykke vanillestang. Alt op i kasserollen, der blev sat over en sagte ild.
Ligenu står der, en skålfuld rabarberkompot, til afkøling på køkkenbordet. Smageskeen har været der, og jeg har ramt lige det punkt, hvor det søde og det syrlige rammer hinanden. Og det er præcis det, jeg skal bruge.
1 kommentar:
Uhm, det lyder bare så lækkert! Min mor lavede den skønneste rabarberkompot - og nu kan jeg mærke, at jeg må i gang :-)
Send en kommentar