Stå lidt af

Det suser godt om ørerne i dag. Alting hvirvles op. Pollen, og sådan noget. I går bevægede jeg mig over de grønne plæner i Kgs Have, og det gav godt om aftenen, hvor jeg rodede mig ud i en heftig omgang kløe og irritation.

I dag var jeg træt fra morgenstunden, og blev mere træt, sådan allround, i løbet af dagen. Træt, træt, træt. Måske var det gårsdagens forhøjede dosis af antihistaminer, eller også er det vejret.

Forleden dag da jeg var på udflugt med Andrea, fik jeg lejlighed til at smugkigge ind af andre folks vinduer. Og jeg dristede mig til at snuppe et par billeder, for herskabet var ikke hjemme. Jeg strakte mig på tå, og knipsede tallerkenrækken i det fine køkken, og servantestellet i sovegemakket.

Man boede godt nok standsmæssigt i de fine værelser og gemakker.

Helt øverst oppe, hvor lyset er tændt, vil jeg gætte på at man finder et par unge piger, der for nyligt er kommet ind med firetoget. Knap så elegant og langtfra stoladent, men der er smør på brødet og gratis logi. Og det skal man ikke kimse af, når man er en bly viol fra bøhlandet.

Ligenu ligger de henslæng på hver sin seng, og tager et velfortjent hvil, mens huset frue er ude og lufte nertzen til te hos veninden, og husets herre på forretningsrejse. Ungerne er i parken med guvernanten. Eller noget.

Tænk, at være den lille pige, der har stået i sin fineste kjole, med blanke laksko og bløde silkebånd i håret, og lige har fået sit livs julegave. Først stum af overraskelse, og siden dansende rundt på små lette fødder, mens hun klapper i hænderne og jubler.