Ud med sølv og hjem med guld

Det regnede, da jeg skulle ud af døren, så jeg satte mig på skrivebordsstolen, og snurrede en ekstra omgang, og så var der ophold. Gaderne på vejen var regnvåde, men solen brød igennem, og lagde sølvet for hjulene af TrilleNyx.

Og så kan man ikke andet end smile.

En lang dag ventede henne om hjørnet, men den var fuld af gode ideer, udførte opgaver og andefodring i modvind. Vejret var nemlig slået om i efterår, så måske var april, den sommer. Jeg drejede rundt i en grøn sky af pollen, og da vi trak henimod frokosten, kløede øjenvippekanterne svagt, og næsen tyknede til.

Dagen løb ligeså stille ud i et aftenmøde, hvor jeg blev fristet helt ud over kanten med fyldte chokolader af Magasins de bedste

Og så kan man ikke andet end smile.

Da jeg, træt og godt brugt, kørte hjem, glimtede solen i vinduer, spir, tårne, og de trætoppe, der tegnede sig sorte op imod al det guld, som aftenen smed for fødderne af mig, da jeg standsede, og tog tilløb til at komme hjem og trække strømperne af de forpinte fødder, samt sluge flere håndfulde af de hvide, for at tage svie, kløe og smerte.

Om lidt ligger jeg på boxen med en bog i armen, og fred i ansigtet. I morgen begynder en ny dag, men så er kløen væk, og fødderne har igen fået vejret.

Og så kan man ikke andet end smile.