Fuld tilfredshed
Pak lige sammen. Se lige min morgenmad, koldskål med friske jordbær. Den første rigtige portion morgenmad i et stykke tid, men nu er jeg på banen igen. Jeg fik også smurt et par klemmer, der blev smidt i tasken lige inden, jeg flintrede ned af trappen.
I løbet af dagen fik jeg efterhånden nedtonet det indre spændingsfelt, og nu er der snart kun sommerfuglebasken tilbage. Jeg rykker bare for vildt, hvis jeg selv skal sige det. Det hjælper virkeligt, at lukke usikkerheden ud i lyset.
Jeg har også truffet en aftale om noget, der for mig er usædvanlig og grænseoverskridende, men en vigtig brik i den del af min personlige historie, der handler om at komme sejrrig og stærk ud i den anden ende.
Hvad aftalen i detaljen går ud på, vender jeg muligvis tilbage til senere på året.
Faktisk aner jeg ikke, om man bare sådan kan beslutte, at nu skal det sidste punktum sættes i et kapitel, og noget nyt og anderledes skal få lov til at blomstre, men som det er nu, føles det rigtigt og sandsynligt, så jeg springer ud i at tro på, at jeg kan.
Men igen, se lige det billede, jeg har taget med det lille nye i morges. Jeg er da bare helt væk af glæde over det kamera.
9 kommentarer:
Mums :-)
Kan slet ikke forstå , du kan springe morgenmaden over :-) Jeg er altid sulten som en ulv når jeg vågner !
Jeg synes du rykker for vildt og du er for sej :-)
Miri, jeg har været så smadret i maven af uro, så jeg kunne bare ikke spise om morgenen. Resultatet blev så også derefter. Kedeligt.
Ja, jeg rykker, og har altså valgt at holde fast i tanken om, at det er ok og holdbart.
Sådan en morgenmad gad jeg godt, jordbær er i hus, de må vist bare komme ovenpå A38 i morgen :-)
Dit indlæg bobler nærmest, det er så dejligt at læse :-)
Hvor blev jeg glad for at læse det indlæg, Sifka.
Selvfølgelig kan man sadle om og bestemme - når man har overskud og er bevidst er meget muligt. God vind.
Men at hælde koldskål på friske jordbær er godt nok synd for dem. Ren vandalisme.
Tral-la-Leica hvor ser det godt ud ;)
fuuck, det ser lækkert ud!
mmm
Uhm.
Sommertid og jordbærtid.
Studentertid og tid til forandring.
Pøj med det hele.
Det er da også en skøn morgenmad!
Det er et godt stykke legetøj, du har fået dig - et godt kamera er altså også en ekstra motivationsfaktor til at tage flere og spændende billeder. Pøjpøj med det :-)
Det lyder som om tingene lige så stille bliver lige så indbydende som dit billede af jordbær i koldskål. Godt.
Send en kommentar