Himmelbillede

Måske kunne jeg, mellem to fingre, forsigtigt blive løftet op i kranens top, og selv række armene ud efter månen. Utopisk tankegang, for jeg er ikke tryg ved højder, og jeg ville i virkeligheden bare stå på nougatbløde knæ, og trække vejret ind i små forskrækkede stød.

Der er ting der ikke sådan forsvinder på én enkelt dag, ved et snuptag, eller bare fordi, jeg sætter mig ned, og er zen. Øglefødder, for eksempel.

Alligevel så jeg afgørende gladere ud i spejlbilledet, end jeg gjorde i går ved samme tid, så dagen har været god for noget.