søndag den 21. juni 2009

Solvinkler

Skråt ind fra højre smyger aftensolen sig ind, og lander på viskedyret. Godt nok er det årets længste dag, men jeg er klar til bog og nedgangssol lige nu. Så om små fem minutter lukker biksen.

Aftenen er tilbragt med resterne af Benjamin Buttons, som er en af de bedste film, jeg længe har set. Bagefter blev jeg nødt til at se 'Den fantastiske planet' på DR1. I dag fulgte jeg en flok udsultede løver, der var på territorialjagt efter græsgnaskende gnuers småbørn.

Der er ikke meget Disney at hente i den dyreverden, men det er i mine øjne godt fjernsyn, og jeg er dybt betaget. Heldigvis er der endnu tre afsnit at gå om bord i, og det ser jeg frem til at gøre.

Nå det blev til mere end fem minutter. Godnat.

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg er meget fascineret af dit blyantskrus - hvad forestiller det helt præcist?

Sifka sagde ...

Piskeriset, jeg vil mene, at det forestiller en hel samling exotic birds i en skov af hvidblomstrende træer. Der er et par billeder her:

http://himmelsehavet.blogspot.com/search?q=krus