onsdag den 17. juni 2009

Spændinger

Der er gang i gaden, folk er på vej. Det er ikke min tur endnu, så jeg tøfler stille rundt om mig selv, og tænker.

Jeg skal på ferie i år, og selvfølgelig glæder jeg mig. Jeg skal også køre i tog. Det er næsten for spændende. Men jeg gør det.

I næste uge skal Bjørnen have hue og papir, og selvfølgelig glæder jeg mig. Jeg skal være der, når huen kommer på, og når papiret overrækkes. Det er næsten for spændende. Men jeg er der.

På et tidspunkt vil en flok glade unge mennesker køre hujende rundt i bydelen på ladet af en lastbil. Den vil også standse her, og de vil overstadige, og larmende indtage opgangen, og aflægge hytten her besøg. De skal trakteres i den lette ende af skalaen, og kort efter vil den glade græhoppesværm forsvinde igen. Det er næsten for spændende. Men jeg klarer det.

Hold da op, hvor jeg glæder mig til, at det kun er sommerfuglerumlen, der kan mærkes. Og den dag kommer. Jeg ved det!

6 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

Skønne betragtninger. Også her er der spændinger... har lige sendt Myndlingen ud af døren idag er det historie...

Anonym sagde ...

Og her er "vi" kun nået til 1.g... og der soves længe på hummeret....:-)

Therese sagde ...

Det gør det nemlig! - og hvor jeg elsker dit udtryk "tøfle rundt" ;)

Unknown sagde ...

Er ikke i tvivl om den dag kommer :-)

Pernille på 1. sagde ...

Jeg er sikker på at nok skal klare det med det tog :)

Det bliver spændende med alle de unge mennesker der kommer forbi.

Knus og dejlig dag

Marianne sagde ...

Og jeg glædes med dig og ikke mindst Bjørnen. Det er så stor en dag og glæden vil ingen ende tage når man ser de unges ansigter.