Tabet af en humoristisk sans

Jeg var til sommerfest i går. En lang dag i embeds medfør, men dejlig. Regnen var med os, og lagde sine skyller på de, for os, bedste tidspunkter, så musik og boder afvikledes i god ro og tørvejr. De fleste havde fået styret sine lyster ved fællesbuffeen, da slusen endelig blev åbnet.

Og så skyllede det ned. Ned over pynten, som med skæve blikke til vejrudsigten, var blevet lynfremstillet i vandfaste matrialer, og derfor kunne klare mosten. Og så skinnede solen igen. Ned over alle os der i fællesskab bar stole og borde på plads, ryddede legeplads, og vaskede op. Trætte småfolk blev båret sovende hjem, mens andre storgrinende sagde, tak for i dag.

Tak for i dag, sagde personaleholdet til hinanden, over en enkelt indtaget i det fri af hensyn til de rygende.

Og snakken gik henover godt brød, og gode oste. Snak om uforglemmeligheder fra buffeen, som for eksempel den gyldne olivenolie med basilikum suget op med det gode brød, eller fuldblods oliventapenaden smurt ud over samme. Frikadeller, også dem af fisk, og salater i forskellige variationer, og de fuldfede stykker af chokoladekage med glasur.

Så bliver 'Rejsen til Saturn' nævnt. Aj, den er smadder sjov! Siges det, men jeg har svært ved at tro det, for jeg har fra flere pålidelige kilder hørt anderledes. Kilder jeg regner med. Stoler på. Og alligevel ryger den med, da jeg senere står hos dvd-udlejeren, og fylder posen op. Med film og guf.

Efter tretten timer på de nyskårne fødder, skal der ligges i noget sofa, og der skal bare køres fri tilstrømning af lakridsmåtter og engelsk vingummi direkte ind.

Og se 'Rejsen til Saturn'.

Jeg har ingen humor. Er det mon det, der er galt? Jeg synes ikke, den er en fis morsom. End ikke en gennempløjning af ekstra matrialet belønner mig med et lille grin. Jeg må sige, at jeg er skuffet, og det må man godt være indefor hjemmet fire vægge.

Senere vil jeg kaste mig ud i en genlæsning, hvis jeg ellers kan få lokaliseret den oprindelige udgave af noget, jeg en gang anså for skideskæg læsning.

Det foresvæver mig dog, at jeg foreslog Bjørnen at læse den engang, men er den først havnet i hulen, kan der godt gå noget tid, før den atter kommer op til overfladen.