torsdag den 16. juli 2009

Krydsnøglevinder

Jer er københavnersortklædt i modsætning til det sommerhvide, der pryder de jyske kvinder. Men vi matcher, og smelter hurtigt samme til et hele, hvor ordene flyder frit, og uhæmmet.

Og se bare, om jeg ikke også får tildelt mod til at plukke hvide sommerkjoler ned fra tøjstativerne en anden gang.
Der er noget, der gør godt herovre, og jeg ved selvfølgelig, at det ikke er gjort med at rykke teltpælene op, og blive fastligger her. Ligeså lidt kan jeg putte Hanne og Liselotte i kufferten, og tage dem med hjem uanset, hvor behageligt og opløftende selskab, de end udgør.
Men, det må være muligt at finde essensen af, hvad det jyske gør af godt. For mig.
På Silkeborg station mødes Hanne og jeg. Vi er en sviptur fordi byens bedste konditor, og bagefter sætter vi os tilrette i køretøjet, og farer i mag mod Aalborg.
Hanne er GPS-fri, men hendes medbragte hvide papirark lyser op, og anbringer os det rette sted på kortet i første hug, hvor Kenneth tager i mod på gårdspladsen, tæt fuldt af en glad Oscar.
Og så står vi der, IRL, sammen med Liselotte, der viser rundt, og ja, næsten inden vi har talt til to, er vi tre i spil, som trygge bolde i hænderne på skæbnens dygtigste jonglør.
Gode er vi for hinanden, og vi tør, gør vi. Hjerteæskerne pivåbnes. Vi viser frem, og deler guld. Og grønne skove, hvis vi da ikke lige vender sten, der enten har været, eller til dels stadig findes, i skoene.
Det er i det hele taget et stort udvalg, af alt mellem himmel og jord, som vi får berørt, samtidig med at vi, underlagt vind og vejr, skifter mellem flere borde. Hele tiden med drikkerier, lækkerier, samt strikkerier indenfor rækkevidde.
Jeg kunne afslutte dette indlæg med at fortælle, at jeg ikke ét eneste sekund tænke på at tage kameraet op af tasken, for dette var en af de dage som lagres i den særlige skuffe, hvori billederne leverer sig selv.
Eller måske, med at fortælle om mit øjeblik af zen, da jeg i morges slog øjnene op med en følelse af, at kosteskabet var tomt.
Hvorom alting er, havde jeg noget garn, der skulle vindes, og det blev det!

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor har I haft en pragtfuld dag Sifka...og der er en ro i Liselottes have, som er en lise for sjælen...
Når du nu har lært det med det hvide dress, kan du så ikke øse af din viden...jeg er også oftest i det sorte (ikke humør, men tøj *lol*)
Skønt garn du der viser , ved du hvad det skal ende ud i?

Sifka sagde ...

Anne, det var en skøn dag, vi havde.

Garnet skulle gerne ende med at blive til et mangestribet sjal, der maicher en af mine nye kjoler.

Når nu jeg kommer tilbage, og har fået pakket mig ud, tænker jeg, om du måske ville komme forbi til en kop te, eller to. I hvert fald med kage til.

Liselotte sagde ...

Årh, hvor jeg bare hyggede mig. Tak for en vidunderlig dag :-)

susling sagde ...

Hm...man behøver jo ikke kun at være hvid eller sort. Man kan også være i farver!

Bortset fra det: Hvid ses bedst mod grønne vandrette landskaber. Sort ses bedst mod det grå og horisontale. Intet forgjort i det. Begge dele er lige gyldige. ;-)

Sifka sagde ...

Susling, det er jo sådan det er:)
PS. Jeg har ellers indenfor det seneste kastet mig ud i ret mange farver.

susling sagde ...

Ja, jeg så du havde postet et billede af den skønneste kjole, jeg længe har set. En slåomkjole i nogle blide, men også stærke farver. http://himmelsehavet.blogspot.com/2009/07/se-en-anden-kjole.html

Den kan man godt være glad i her hos os.

Anonym sagde ...

Sifka der er ikke noget jeg hellere vil...så kan vi strikke ...du på dit nye strikketøj og jeg på min hørting-top :-)