Til køjs
Er det sket, at jeg har stået for enden af sengen, og hængt dagens kjole på plads, trukket i noget mere afslappet, og derefter ladet hånden stryge kærligt over dynen?
Er det sket, at jeg har haft lyst til at lægge mig lidt, og bare glane mod horisonten, mens jeg mediterede smerten til ro?
I dag stod jeg for enden af sengen, ja nærmest på kanten, og hang dagens kjole på plads, og trak derefter i noget mere afslappet. Og nej, jeg lod ikke hånden stryge kærligt henover dynen.
Jeg kravlede op, og lagde mig i et solbeskinnet øjeblik, og sov. Dybt.
Bagefter lå jeg med blikket vendt mod den tunge lynopfyldte grå sky, der overdrev mit tag, mens jeg underdrev nødvendigheden af at starte en weekend med en lur.
Tre hvide piller senere, er jeg oprejst, og klar til at spise en omgang af de flade, klokken 21.15, fredag aften.
Mon så jeg kravler op igen bagefter?
4 kommentarer:
3 af de hvide er ikke nogen ordentlig måde at starte en weekend på :( Hiv dynen ind i stuen, tænd fjerneren og omgiv dig med hyggelys, isvand og et køligt vindue.....God bedring til dig, dit kære menneske :O)
Håber du kommer ovenpå inden længe og ender med en dejlig weekend.
Ja, jeg fjumrer lidt, ved ikk' hvaffor hvide det er, men sikkert ikke B-vitaminer. Never mind - du klarer weekenden med vanlig humor (den er der et sted inde i dybet) og hmm.. ja... livsduelighed? Jeg tror , du har det - Carry on ! kh
Sifka, selvfølgelig kravler du op igen - og weekenden er lang :-)
Send en kommentar