Favnen fuld
Problemet er, at bussen standser på Kgs. Nytorv, hvorfra jeg skal videre med Metroen. Og billetten er dobbeltstemplet, og holder sagtens til en sviptur i Mad&Vin.
Men holder jeg? Snitterne fra lækkerierne?
Efter en rum tid, men stadig indenfor klippetid, står jeg på rulletrappen med posen. I behersket udgave. Ikke noget med chokolade, kaffe og te i lange baner. Lukuspasta, dyre udskæringer, eller økologiske råmælksoste. Jeg har faktisk begået mig pænt, selvom der selvfølgelig forekom en del befamling.
Chicken hotwings, tomater, tre dåser store hvide bønner og en enkelt flaske Lorina.
Da jeg kommer hjem, bliver jeg nærmest slået tilbage til start. Ikke over håndværkerlarm, de er faktisk helt fredelige, men en beboer prøver igen at spille dem ned af stilladset med tilbageblæst frisure tilfølge.
Da jeg går ud i køkkenet for at pakke ud, opdager jeg, at en eller anden har lusket en æske med Sarah Bernhard kager fra van H ned i min indkøbspose. Jamen altså, hvad tænker folk dog på?
Jeg tror sgu bare, at vi æder dem i aften.
2 kommentarer:
Naaaaajjjjjjjj altså, hvordan kan det dog ske, og så fra van H (fnis...).
Knus fra engen ;-)
Folk er jo vanvittige! Jeg oplever det også indimellem og ingen gør noget ved det - frustrende!
Send en kommentar