Konspiratoriske bloggeres første møde

Allerede inden, jeg gik hjemmefra i går morges, havde jeg en lille drøm om at gå en times tid tidligere, så jeg ville have god tid til at gøre det lidt lækkert, inden Piskeriset ankom klokken seks.

Men, sådan er min virkelighed altså slet ikke skruet sammen for tiden. Der er ikke plads til file af afspadseringskontoen, tværtimod, og jeg kom da også afsted på den den forkerte side af fyraften.

En tung lastet cykelkurv skulle lige aflastes, og så ned af trappen igen og afsted efter kattemad, som Nyx stod på snotten i, ligeså snart jeg fyldte kassen op. Somom hun bliver sultet!

Kartoflerne havnede i en kasserolle med olivenolie og masser af salt med knuste peberkorn. Over lavt blus indtil de var møre, let brune og runkne. Måske ikke den smukkeste beskrivelse, men det smager bare så dejligt.

Meningen var, at jeg skulle anrette smukke sandwich, men i stedet blev tingene sat på bordet i en pærevælling til fri afbenyttelse. Ikke at det forringede smagen, men særlig værtindetjekket var det altså ikke.

Piskeriset kom med milde gaver i form af lækkert øl, og blommemarmelade. Hun stod også for det søde indslag, og havde købt kager med fra Dessertdragen. Tre forskellige, meget lækre og delikate kager, som vi fordelte, så alle fik smagt alt.

Mens vi sad, og nød de oliestegte kartofler, kylling, rucolasalat, soltørrede tomater, italiensk brød og to slags kanarisk mojo, kastede jeg mig ud i at bande som en tyrk, bruge ordet 'lissom' og 'æde' forfærdelig mange gange, samt konstant at omtale min tyve-årige søn, som 'Bjørnemanden', både i direkte, og indirekte tale.

Nej, jeg var måske ikke lige for kæk dér, men jeg tror, at Piskeriset kunne klare det. Vi fik i hvert fald fastsat en dato for, hvornår vi vil søsætte vores lille tekalas, som godtnok er inspireret af denne fabelagtige kagemagers konditorsøndag, men aldrig vil kunne nå hendes arrangementer så meget som til sokkeholderene. Vi ved det godt!

Måske kan vi lokke stjernen til at gæsteoptræde på et senere tidspunkt, måske i forbindelse med udgivelsen af hendes med spænding ventede kogebog? Jamen, det synes jeg da, var en ganske glimrende ide.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, og fik lavet den aftale, der var udgangspunktet for vores møde, og ud over det, som det ofte sker når bloggere mødes, fik vi snakket rigtig meget, og om mange forskellige ting.

Nu håber jeg bare, at Piskeriset kan bære over med mine lampefeberhede, kiksede værtindemanerer, som jeg selvfølgelig regner med, at have meget bedre styr på, næste gang vi ses.