Mustafa og murerne

I går var der en murer, der sagde, godmorgen, da jeg trak TrilleNyx af stalden.

Senere fik jeg øjenkontakt med én af dem ude på stilladset, mens jeg talte i telefon med Mustafa, der havde mig opført i deres kundekartotek, fordi jeg jo engang havde købt et tæppe hos dem. Det kunne jeg ikke lige huske noget om, men Mustafa fremturede ufortrødent, og gentog mit ikke helt almindelige navn. Både det første og det sidste. Det mellemste undlod vi helt at nævne i denne sammenhæng.

Jajada, hvad er det du vil, spurgte jeg for at sætte skred i tingene. Jo, selvom de havde lukket alle deres tæppeforretninger i Norden, ville man nu kunne tilbyde deres gamle kunder, altså dem som stod i kundekartoteket, et helt og aldeles særlig godt tilbud, for man havde erhvervet et parti helt fantastiske tæpper.

Nåda, men mine tæpper er fra Ikea, så jeg forstår ikke, hvordan jeg er havnet i jeres kartotek?!

Stilhed et kort øjeblik. Og, bingo! får jeg øjenkontakt. Så har du fået renset et tæppe hos os, siger Mustafa. Nej, det synes jeg ikke lige, svarer jeg, og mister blikket. En reparation?, spørger Mustafa forhåbningsfuldt. Narj, siger jeg, det har jeg heller ikke, svarer jeg, mens mureren forsvinder op ad stigen til næste etage.

Jamen, så må det være en fejle, det sagde han, en fejle, hvorefter samtalen faldt til jorden, og vi afsluttede, inden vi druknede i høflighedsfraser.

I morges da jeg tumlede ned af trappen, tænkte jeg på at det kunne have været interessant, hvis jeg havde ladet Mustafa gå planken ud. Bare for at finde ud af, hvor længe han ville væve på tæppet, inden at han for alvor nåede frem til sagens kerne.

Da jeg trak TrilleNyx af stalden, kom en anden murer end ham fra i går med et, godmorgen. Men det standsede ikke her. Vi rodede os ligefrem ud i et lille samtaleforløb om den stundende weekend.

Jojo, man er for alvor kommet på talefod med stilladset. Måske, meget godt det sammen, nu når de skal hænge ud heromkring i gennem længere tid.