Oppe med hønsene

Klokken er lige omkring halv ni, men jeg har hønefornemmelse, og mener, at det må være endnu tidligere på morgenen. Her er nemlig så stille. Nyx snuer stadig liggende ved siden af puden, og Bjørnen sover.

Bag min udsigts forhæng af gråligt net, kan jeg ane at solen forsøger sig glimtvis, men det ville ikke rigtig lykkes.

Jeg åbner vinduet, og undres over arbejdslyde i yderkanten. Ikke lyde fra nysgerrige knægte, der ikke kan holde fødderne fra stilladsstigerne og absolut må hænge. Nej, rigtige arbejdslyde, så man må tænke, holder de dog aldrig fri?

Jeg lukker vinduet igen.

En time er gået. Morgenmaden bliver meget, meget enkel. En par kiks på bunden af en dåse. Te. Hvis jeg begynder at blande gær, vand og mel, går det hen, og bliver brunch, inden vi får set os om.

Måske skulle vi se os om?