Tyl
Stadig sokkeløs har jeg knyttet en del knuder i dag. Tyl i strimler. Sølv og silke i lange baner. Guldbånd bundet i sirlige sløjfer. Samlet til de fineste skørter, der glæder små pigehjerter. Deres øjne lyser op, og smilene bliver bredere, som processen skrider frem.
En hel formiddag tilbragt med smalle strimler og minder om candyfloss, københavnerstænger og champagnebrus.
Det var en dejlig formiddag.
Jeg cykler hjem over Volden, standser en stund, og suger efteråret ind i orangerøde baner. Står der, og ser i så lang tid, det tager at slippe knuderne, som stadig sidder lidt i fingrene.
Vinden griber tylsskørterne, der som forårsfarvede sole blæser over vandet, ænderne og de druknede indkøbsvogne.
Tilbage på kanten står jeg klar til at vende mig mod en anden side af mig.
4 kommentarer:
Hvor skriver du dog smukt... Jeg blev ganske rørt og egentlig ved jeg ikke over hvad.
Knus fra enge ;-)
Pigetyl er smukt! Jeg har holdt stædigt fast i det og så også drenge-soldater-hejs. Det er da en gave, Sifka, at du stadig får lov og gider og kan.Knejs med nakken, søster!
Jeanette Mariae, det var altså også et rørende syn, at se småpigerne forandre sig til små balletprinsesser.
Susling, jeg knejser da også for vildt. Jeg elsker at pusle med tyl, silkebånd og hele baduljen. Just luve it:)
Sikke et dejligt indlæg..
kan se dem for mig, tøserne, det må ha' været så dejligt!
Send en kommentar