søndag den 4. oktober 2009

Plankontrol

Jeg gik direkte fra nattesøvn om bord i eftermiddagen. Jeg har sovet så længe, at morgenmaden blev til frokost. Gad vide om det var persiennevasken, der trak tænder, eller hvad?

I går aftes gik jeg ellers i seng med en lusket plan om at stå meget tidligt op, så jeg kunne få kontrol over de sidste støvrester. Støvrester og støvrester, det klinger af alt for lidt i forhold til, hvor meget de rester egentlig fylder.

Men planer er åbenbart heller ikke altid i kontrol, så nu har jeg grebet til fjernsyn og hæklenål, og får styr på nogle helt andre løse ender.

2 kommentarer:

Gittemay sagde ...

Og dét lyder ærlig talt ret fornuftigt :-))). Og støvet...ja det render ingen steder (endnu).
Rigtig god søndag til dig :-)

KH Gittemay

Ravheksen sagde ...

Det er godt kroppen kan tage over, naar du stadig har brug for hvile.
Fortsat god sondag til dig:-)