Mageløs Mozart.

Pyt med lækker hummus, oliven, brød, hyldeblomstsaft og trøffel chokoladekage med vanilleis.

Kenneth Branagh's filmatisering af Mozarts 'Tryllefløjten' var fantastisk. Sangerne var fabelagtige og billederne interessante.

Jeg delte oplevelsen med en hel del andre voksne mennesker, og heldigvis var der kun én af dem, der havde vrøvl med mobilen under forestillingen. En anden kommenterede højt hviskende under ouverturen, at det var altså sådan noget dejlig musik. (Jamen, så ti dog stille og nyd det!) En enkelt faldt i søvn, men vågnede brat da musikken igen gik op i omdrejninger.

Alligevel lod jeg mig ikke distrahere. Jeg hev oplevelsen ind i dybe drag. Jeg nød, hver tone, hvert billede. Nattens Dronning leverede varen, så pelsen rejste sig. Det var stort.

Veninden har jo lang vej hjem og kunne nå et tog, så der blev ikke tid til snak og vinbar bagefter. Det gjorde ikke så meget, for jeg var høj nok og cyklede hjem båret på en bølge af vidunderlig musik.

Havde Mozart levet idag, tror jeg, at jeg havde sendt et fanbrev.