lørdag den 16. juni 2007

Vand i sigte.

Jeg vidste det godt. Regnen ville komme i dag i meget store mængder. Hele dagen. Hvad kan jeg så bruge det til? Jeg bli'r nødt til at gå ud i det. En film skal afleveres. En hilsen afleveres. Indkøb. Biblioteket.

Jeg småfryser.

Jeg får lyst til noget der småputrer på ilden. Længe. Noget lækkert i ovnen. Brød. Rabarber-et-eller-andet. Hørdug og nye fade. Lyset er til levende lys. Temperaturen ligeså.

Jeg småfryser stadig.

Hummus. Kød i chili. Mørk chokolade. Ølgryde. Stor gryde. Vandet på ruden kan ikke længere kaldes dråber. Tænker nok bedre ved køledisken. Jordbær. Røde gummistøvler. Regntøj. Hvorfor ligger halvdelen et andet sted? Dumt.

Fryser. Nu går jeg i bad og får varmen. Bagefter ifører jeg mig vandafskrækkende tøj og begi'r mig ud. I det.

Pladdervådt.

3 kommentarer:

Andrea sagde ...

Hyg dig med nærende hovedretter og hyggelige indesysler.

Jeg har gang i et større og måske ikke helt gennemtænkt projekt i regnen, mere om det senere ;)

Sifka sagde ...

Ja tak i lige måde. Venter spændt.

Anonym sagde ...

Jeg bliver inde. Basta. Det er ikke regn - det er lårtykke stråler. Haven trænger. Jeg vil bage en kage, brød og lave fiskespyd til aften og tage imod min husbond der om lidt kommer våd hjem fra en løbetur...................................