onsdag den 4. juli 2007

Gl. Holtegaard.

Jeg mødtes med veninden på Nørreport, hvor vi tog transport mod Holte. Vi skulle se en udstilling på Gl. Holtegaard.

Det er arkitekten Laurits de Thurah (1706-59), der har skabt Gl. Holtegaard. Han er forøvrigt også kendt for Vor Frelsers Kirkes spir og Erimitageslottet i Dyrehaven.

I 1755 købte han det daværende Gl. Holtegaard for at indrette sig et passende landsted udenfor København. Meget glæde fik han dog ikke af det, idet han døde et par år efter færdiggørelsen.



Hovedbygningen med sine to pavillioner står stort set som i 1757. I tårnet hænger de to klokker, som Thurah fik fremstillet i 1756, og urværket er også det originale.

Efter Thurahs død har der været skiftende ejere, men i 1976 overtog og restaurerede Søllerød kommune Gl. Holtegaard og indrettede hovedbygningen til skiftende udstillinger.


I dag er gården ejet og drevet af 'Gl. Holtegaard-Breda Fonden', der blev dannet med midler fra søstrene Ebba (1893-1950) og Åse Breda (1895-1986). Det er Ebba Breda, der har malet det fine blomsterbilled herover.

Teksten om Gl. Holtegaard har jeg lånt fra den brochure, man kan få udleveret i hovedbygningen.

Sekretæren på det lille billede ejes af mig. Det er et møbel, der er gået i arv fra min tipoldemor og har efter sigende stået på Gl. Holtegaard, men det må jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Opdatering. Jeg vrøvler. Sekretæren har aldrig stået på Gl. Holtegaard. Den har stået på en anden gård på Holteegnen, nemlig Havartigaard og det er jo en helt anden historie.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for turen. Jeg vil glæde mig til at gøre den IRL, jeg elsker Gl. Holtegård og dustillingerne der.
Gitte J.

Sifka sagde ...

Gitte: Velbekomme. det er en rigtig god udstilling og jeg skal bestemt derop igen snart:)