lørdag den 7. juli 2007

Lågløs burger.

Der er ikke så meget hokus-pokus ved denne ret.

Hakket oksekød formes til pænt store bøffer og trykkes fast på en krydderbolle eller et eller andet stykke brød. Drysses med salt og peber. Idag har jeg tilføjet en dusk rosmarin, som dufter vidunderligt når burgeren ryger i ovnen, som stilles på 200 grader og burgerne skal ha' ca. 20-25 minutter.

Store bagekartofler bli'r skåret til frites og lægges i en bradpande og sjaskes lidt til med olivenolie. Jeg venter med salt til de er færdige.

Ind i 225 graders varme til de har taget farve og er møre. Vendes engang i mellem. Når burgerne kommes i ovnen dæmpes varmen til 200 grader.

Jeg blendede en håndfuld rucola, en pelset peberfrugt, et par skiver stegt ananas, et fed hvidløg og en lille smule fløde for at drive værket.

Derudover fik vi skiveskåret tomat, agurk og rå løg, pandestegt ananas, remoulade og ketchup. Så kan man bare gå igang med at iføre burgeren, hvad man nu synes der klæ'r den.

Rocken ruller stadig over skærmen og jeg har fundet sofaen frem og sidder nu og strikker, mens musikken spiller.

3 kommentarer:

HANNE sagde ...

Åh, jeg bliver nød til at smigre dig....Jeg er imponeret over den flotte og sunde mad, du sætter på bordet hver dag. Bjørnen må være rigtig lykkelig for sin mor og hendes gode ideer :-) SUK!!

Anonym sagde ...

uhmn ved at det smagte bedre, end den masseproducerede burger fra McD jeg fik til aftensmad...

Sifka sagde ...

Hanne: Du må da gerne smigre, men sandheden må også frem.

Det er ikke hver dag at jeg kokkererer, vi får også en gang håndmadder eller take away en gang i mellem.