torsdag den 5. juli 2007

Regntid.

Min indre tidsfornemmelse er ude af funktion. Lysindfaldet bilder mig ind at klokken er meget, meget tidligt på morgenen. Jeg synker lykkeligt tilbage og slår fra. Vågner igen og læser. Døser atter hen.

Jeg er til genforening med folkeskolen. Leder efter de dukse der havde retten til at holde skuffen fra blyantspidseren (?). Det var nemlig de seje, der havde den tjans.

En orange erindring om min mor lokker min nysgerrighed væk fra skolen. Et direkte dyk ned i barndommens køkken og dér..., dér står fadet med den nybagte, vidunderligt duftende appelsinkage med mandler... og chokolade?

Pludselig er jeg bevidst. Roder mig ud af puder, dyne, bøger, blade, briller og kat..., nå, den er smuttet. Scanner erindringen for opskrifter. Det er det jeg skal. Bage solskin på denne meget våde dag i regntidsferien.

7 kommentarer:

Lene sagde ...

Jeg vil glæde mig til at se billeder af bagt solskin :-)

Andrea sagde ...

Og opskriften ser vi også frem til!

Indtil da må jeg nøjes med Faktas toaster vafler og de har en sær kemisk bismag.

Anonym sagde ...

uhmn, f�lger som s�dvenligt med, med dryppende mundvand...

Zette sagde ...

Bage solskin - det var dog et skønt udtryk, Sifka. Og hvis der er nogen, der kan. Så er det vist dig!

Hos mig står den på Chili Con Carne og øl - det er rigtig regnvejrsmad!

HANNE sagde ...

Ja, Sifka....der er masser af gods til din egen koge/bagebog....
Jeg glæder mig til at se solskinskagen

Sifka sagde ...

Hmm, Chili con Carne og øl? Uhm, ja det kunne være godt.

Sifka sagde ...

Netho. Er vi udenlands siden du har tabt æ & ø??
Hvad med at kigge forbi snart og få noget IRL foder??