Supersupermercato.

Vi kan ikke ta' på Fisketorvet uden at besøge 'un piccolo mondo tutto Italiano'. Et vaskeægte italiensk supermarked, som har haft greb i mig siden 1995.

Flere gange har jeg naivt påstået, at jeg bare lige skulle ha' et bæger kaffeyoghurt eller to, for så at komme ud med en eller, for det meste, to fyldte bærerposer!

I går gik det som det nogenlunde, som det plejer. Ind for at købe kaffeyoghurt, ud med en pose med mintsirup, chokolade, sodavand, valnødder, citron- og appelsinblomstervand, bouillon, mayonaise, fennikelsalami, en miniflaske grappa, køkkenfløde, kaffeyoghurt og nytænkning indenfor yoghurtverdenen - yoghurt med artiskok og banan.

Jeg holdt poterne fra vin, likør, pasta, mel, oliven, is, tiramisu, kiks og crackers og så meget andet.

De havde udvidet køkkentøjsortimentet, med tunge, tunge, tunge kobberpotter- og pander, som nærmest fik mig til at hulke af fryd.

Især en lav pande med to ører, berørte jeg meget længe, mens regnemaskinen kørte i baghovedet.

Da resultatet blev afsløret på den indre tavle, rød blinkende tekst:'nej det kan du godt glemme!', måtte jeg modstræbende stille skønheden tilbage på hylden.