Lallende lørdag.
Hvem andre finder på at rydde op i strikkegarnet midt i lørdagsrengøringen, og endda på en varm augustdag? Det gjorde jeg altså, og nu er der igen luft i garnkurvene og rene gulve.
Når jeg sådan har fået nærlæst beholdningen, ja, så kan jeg se, at der er til mange timers strikning endnu, men selvom jeg er glad for at strikke, overvejer jeg at sælge noget af alt det islandske pladegarn jeg har.
Dagen ret skulle ha' været pasta med tun, men der gik jambalaya i den, og retten blev derfor en hel anden.
Forårsløg og hvidløg blev snittet og vendt i olie i sautererpanden. Paprika, chili, Herbes de Provence, salt og peber blev tilsat. En omgang chorizo cocktailpølser blev vendt med i løgblandingen og derefter en dåse kidneybønner.
I mellemtiden havde jeg renset og skivet en bakke brune champignons, som også røg med i panden. Derefter lod jeg det stå og småputre, mens jeg gjorde ris klar til kogning.
Et par dåser tun blev hældt i en sigte og en del røg i katteskålen og resten i retten. Efter en hurtig gennemvarmning, blev den cajuninspirerede tun serveret med de nykogte ris.
1 kommentar:
Uhhhhhhm - du kan altså bare det der med at hælde ned fra hylderne i gryden.... Fræk sammensætning, men jeg fornemmer smagen. Sælg det islandske og køb noget andet lækkert garn for moneterne
Send en kommentar