søndag den 5. august 2007

Reminiscens.

For første gang i lang tid skal jeg ud. Jeg glæder mig dybt og inderligt. Jeg bader, dresser, makeupper og gør klar.

Men bag ved ligger panikken, som et affaldsprodukt fra tiden med stress. Jeg ved ikke, hvorfor. Ser jeg nøgternt på det, er det altså Jagger, der skal optræde for mig og ikke omvendt.

3 kommentarer:

Lene sagde ...

Håber du havde en god aften og at Jagger gav den hele armen og ingen af de gamle røvere faldt over deres ben.

Anonym sagde ...

Klart........ mange mennesker....Smuk som et Stjerneskud - er jeg nu det? - ja gu´er du så!!!!
Jeg håber at du nød musikken - optræden - de mange mennesker..... En oplevelse fra livet...

Sifka sagde ...

Lene: Det blev en fabelagtig aften:)

Marianne: En rigtig fed oplevelse og tusind tak for denne kommentar, den gjorde godt :)