Viva, restaurant Viva!

Fødselsdagens højdepunkt var middagen ved vandet. Vi spiste med udsigt til både broer og vejrskib. Vi var på det gode skib Viva, og godt var det!

Vi ankom glade og forventningsfulde klokken 17.30 og gik derfra to timer senere, opfyldte af god mad, vidunderlige sanseindtryk og en stor oplevelse rigere.

Vi kunne frit vælge, om vi ville sidde inde eller ude. Det blev valgt ude med godt overblik over havneløbet, hvor den forbipasserende bådtraffik sendte lette bølgeskvulp op af vores side med en let duven til følge. Da det skete første gang, havde jeg lige taget de første par sip af et glas champagne og blev virkelig benovet over den hurtige virkning.

Et menukort blev præsenteret, og vi besluttede os hurtigt for aftenens fire retters menu, samt sodavand til den unge bjørn og vinmenu til fødselaren.

Mens vi ventede, sludrede vi om Bjørnens første skoledag, hvor der var lagt hårdt ud med seriøs undervisning, garneret med de nye omgivelser. Ørestadens Gymnasium har nemlig taget deres helt nye bygning i brug, her efter sommerferien, efter to sæsoner i de gamle universitetsbygninger i Njalsgade.

Under vores sludren blev en kurv med brød sat på bordet, sammen med lidt smør. Brødet lignede halve skiver af den lækreste appelsinsandkage, men det var altså brød. Ikke bare lunt, men rigtig varmt, somom det lige var taget ud af ovnen. Flot farve i krummen og en vidunderlig mørk sprød skorpe.

Det første glas hvidvin blev skænket og lidt efter stod første ret på bordet. Det var stegt kammusling med rørt krabbe, rygeostecreme, ærtepuree, radiser, agurk og brødcroutoner.

Jeg har aldrig oplevet, at et petit stykke agurk kunne smage af så meget. Radiserne ligeså. Ikke kradse, men med sødme. Allerede ved denne første ret, var jeg solgt.

Bjørnen ytrede usikkerhed om, hvorledes retten skulle gribes an, men jeg opfordrede til bare at gå ombord, og så iøvrigt blæse på Emma Gad og tone. Herefter nød vi bare. Duftede og smagte, eftertænksomme og henrykte. For os en helt ny måde at spise på. Nye indtryk stod bare linet op.

Efter denne skønne forret var der endnu en pause, hvor indtrykket bundfældede sig sammen med resten af det skænkede hvidvin. Vi nød solen og udsigten.

Nyt glas, ny vin. Denne gang også hvid. Velduftende og velsmagende. Jeg kan desværre ikke huske, hverken navn eller adresse på vinene, meget de var absolut gode og dejligt selskab til de forskellige retter.

Næste tallerken blev sat foran os. Grillet babyhavtaskehale med nye sommergrøntsager og fjordrejebisque. Guf, det var godt! Jeg nød med velbehag både fisk og rødder. Persillerod der virkelig havde smag, og dyppelse der fik os til at gribe efter en ekstra bid brød fra kurven, der lige kunne suge lidt mere op. Ahh!

Ny pause, der blev brugt til at få fyldt vanddepotet op og så lidt ekstra cola. Vi havde en snak om fremtidsdrømme og begrænsningerne af drømme. Der er efter Bjørnens sygdom desværre allerede sat punktum for nogle af disse, men heldigvis er han mand for flere talenter, så det skal nok gå.

Dong-dong. Klar til tredje runde. Kalveculotte med kalvedelle, artiskok, squash, dadeltomat og kalvesky. Dertil et dejligt glas rødvin.

Det er måske nok den bedste kalvedelle jeg har fået længe, og culotten var tilpas, saftig og mør. Det kan måske tolkes somom at jeg er total ukritisk, men efter min målestok, kunne jeg ikke sætte en finger på noget som helst forkert, kedeligt eller dårligt i denne ret. På middagen i det hele taget.

I mellemtiden var der begyndt at komme flere gæster, bl. a. et lidt større selskab, som startede i baren, der lå på soldækket, hvor vi sad og spiste. De var glade og feststemte, snakkede højt og smøgede den. Det var en lille smule generende. En enkelt havde et businesscall på mobilen, og han talte et sjældent hørt, utrolig dårligt engelsk.

De nyankomne gæster var sat på plads, da vores sidste ret, desserten, var klar. Citronfinianciere med hindbær, hindbærcoulis, citroncreme og hvid chokoladeis. Hmm, umm, humm. Blød is med syrlig citron blidt løftet af hindbærsødme. Et glas afkølet dessertvin ledsagede og gik smukt i spænd med den lille muffinformede mandelmakronkage, der meget tydeligt fortalte historien om mandler. Manner, alså!

To en halv time var gået og regnskabets time kommet. Intet jag, intet pres. Venlig betjening fra først til sidst. Alt personale bød venligt farvel og på gensyn, da vi gik mod landgangen, og gæt hvad? Vi kommer tilbage, helt sikkert, og jeg glæder mig allerede til næste gang.