mandag den 10. september 2007

Bella Nonna.

I mens grønne tomatsøstjerner danser i det kolde skyllevand, kommer jeg til at tænke på, at den proces jeg er i gang med, har jeg set min egen mormor udføre mange gange. Dengang var det bare noget hun gjorde, og jeg tænkte ikke så meget over det. Hun syltede og henkogte i et væk sommeren igennem.

Hun havde en dejlig have fyldt med blomster, grøntsager og frugt. Jeg fik mit eget lille bed, som jeg skulle tilså og passe hele sommeren. Min mor skulle arbejde, så jeg blev passet af mormor og morfar, og var i haven, hver dag.

Mit bed blev et hav af velduftende timian med smukke violette blomster. Jeg elskede mit lille bed og mormors store have.

Ved middagstid skulle jeg sove til middag og blev puttet i den dejligste drømmeseng med rigtig madras, markise og hjul. Jeg sov under blommetræet i baghaven under den blå himmel og solsortesang.

En gang imellem kørte morfar mig en tur i drømmesengen, rundt og rundt på gårdspladsen foran den store garage. Morfar havde fjorten biler, for han var biludlejer og en stor garage med værksted, var derfor nødvendigt.

Når jeg blev vækket af min lur, kørte vi en tur i en af morfars biler, men det vil jeg ikke komme mere ind på nu, for at køre tur med morfar var et kapitel for sig.

Mormor lærte mig at binde snørebånd, og sådan som jeg husker det, viste hun mig, hvordan man skulle gøre en gang, og så måtte jeg selv finde ud af resten. Og det kunne jeg selvfølgelig. I virkeligheden tror jeg at vi brugte mere tid end som så.

Jeg husker meget om fuglefløjt og solskin, men der var også regnvejrsdage, hvor jeg legede i vandpytterne på gårdspladsen. Regnvejr var godt for regnvandstønden, hvori mormor skyllede sit hår, for det skulle være sundt og gøre det blankt og blødt.

Jeg legede også med vaskebaljen, hvor der på kanten var monteret en rulle, så man kunne vride vandet af vaskeskindene, som blev brugt til bilvask.

Der er blevet vasket en hel del biler på den gårdsplads, og jeg har vasket nogen af dem. Jeg kunne godt li' når der blev poleret biler. Voksen duftede så godt og det var sjovt at hente twist inde i garagen, hvor der var skruetvinger, donkraft og masser af værktøj.

Der var masser af oliepletter på gulvet, og man kunne blive rigtig beskidt. Når morfar kom ind i stuen, lagde han altid en avis på kontorstolen før han satte sig og rodede pibetobak eller dåsen med skrå frem af gemmerne.

Senere i livet var jeg så heldig at møde en anden stout mormor. Det var Amerigos nonna, som var en lille kroget kvinde med gråt hår og intense brune øjne.

Hun var godheden selv, men med to voksne børnebørn boende, måtte hun nogen gange trække en grænse, og så fik brødrene verbale tæsk, og det lyder altså enormt pænt på italiensk. Når hun havde råbt længe nok, satte hun sig ved spisebordet, mens hun vredt mumlede for sig selv indtil en af hendes mange tv-serier startede og så snakkede vi ikke mere om den sag.

Nonna var en ældre dame, og vi ville ikke belemre hende med ekstra arbejde, og insisterede på selv at købe ind og lave mad. Vi spiste også lidt ujævnt, for der var meget, der skulle opleves, nu jeg var i Venezia.

Vasketøjet lagde jeg i en pose i bunden af skabet, for der var ingen vaskemaskine og vi havde aftalt at ordne det, når vi besøgte Amerigos mor, der boede udenfor byen i en veludstyret villa.

Men Nonna fandt uden problemer frem til min fyldte vasketøjspose, og da vi kom hjem, hang det hele til tørre på altanen. Det var blevet vasket med oliensæbe på et vaskebrædt, i koldt vand.

Det er det skønneste vasketøj, jeg nogensinde har oplevet. Det duftede af sol og vind, og var blødt som silke og lammeuld. Jeg var hende så taknemmelig, men fremover vaskede jeg selv med sæbeblok og brædt.

Tilbage til udgangspunktet. På samme måde som hos min egen mormor, blev der her hos Nonna, i løbet af ugen, henkogt de skønneste solmodne tomater. Nonna havde glassene stående i skænken inde i stuen og her gemte hun alle sine kulnariske skatte, som f. eks. rosiner i marsala, nødder i honning og meget andet guf.

I dag står jeg i mit eget køkken og henkoger for første gang mine egne tomater, mens jeg mindes disse to dejlige kvinder fra engang tilbage i tiden. Men forøvrigt vil jeg gerne vente lidt endnu med selv at blive nonna, tak.

10 kommentarer:

Kontorchefen sagde ...

Sikke da fantisk historie. Du skriver som om man var der selv. Ægte dejlig historie. :-)

Marianne's mening sagde ...

Du skiver så dejligt og billederne popper op med sol sommer og en dejlig blød seng.

En rigtig dejlig fortælling, også den forrige med den fine sorte kat :-)

Husejer sagde ...

Og en dag ved vi alt om dig og Amerigo ;)

Sjovt, jeg har også gode barndomserindringer fra et værksted.

Min fars onkel havde en/et benzintank/autoværksted og jeg har altid elsket duften af olie/diesel/benzin og twist.

Da jeg fortalte min BonusMor om mine henkogte tomater, slog hun syv kors for sig.

I det krigshærgede London, før hun blev evakueret til Isle of Man, havde hun fået henkogte tomater flere gange om ugen vinteren igennem.

Tomaterne fisket op af glas, varmet og slasket på tallerkenen ved siden af beans on toast eller toad in the hole.

Eat your veggie.

Shabby in Town sagde ...

Belle...... det er så smukt skrevet og tænk at tomater fik jeg igang med den proces - jeg er imponeret. Det der vasketøj som nonna ordnet - det kan jeg dufte langt ind i sjælen - det ville jeg gerne prøve.... bare en gang!

Madame sagde ...

Jeg nød også at blive fanget helt ind i din historie. Din sprogsans er fantastsik. Tak for gode dufte og minder.

Anne sagde ...

Tak for de dejlige historier, Sifka, vi nyder dem nu, og om nogle år vil små børn elske de timer, de skal tilbringe hos Nonna, timer med de skønneste fortællinger!

Nina sagde ...

Vidunderlig historie, Sifka - jeg er også vild med det der vasketøj. Mon ikke vi alle, hvis vi graver dybt nok, har kendt disse ældre og gamle mennesker i familien eller vennekreds, der kom til at betyde noget særligt med deres sans for omsorg og deres tid til os? Og der vil så uværgelig være knyttet skønne barndomsminder - og dufte - til dem!

Sifka sagde ...

Jeg må indrømme at jeres kommentarer gør mig usigelig glad, mere end I aner.

Tusind tak, min dag starter godt:)

HANNE sagde ...

Du beskriver med alle sanserne, Sifka. Det er en fornøjelse at læse om din barndom. Det er en smuk gave at kunne fortælle på den måde, bliv ved med det :-9
Knus Hanne

visitsen sagde ...

Dejlig historie - tak