mandag den 10. september 2007

Nyx.

I starten af Bjørnens liv boede vi et andet sted, med en anden kat. Denne anden kat, bød Bjørnen velkommen, ved at hoppe op og tisse i hans seng, som jeg lige havde redt for første gang med gnistrende sengetøj og bløde tæpper. Senere hen, som Bjørnen voksede til, blev de gode venner.

Jeg har et billede fra dengang af en lille dreng og en stor kat, begge i dyb søvn, begge liggende på ryggen i sofaens trygge favn. Det var en meget stor kat, som vejede ti kilo. Dens endeligt blev beseglet, da husstanden blev ramt af akut astma og katteallergi.

Senere flyttede vi kvarter, og tiden gik uden katte i livet. En dag flyttede den akutte astma og katteallergien. Vi blev os selv, men senere samme år blev Bjørnen desværre meget syg.

Vi havde snakket lidt om at få hund, men vi fandt ud af, at man ikke ville ha' sådanne rovdyr i ejendommen, men mindre kæledyr, der ikke støjede, lugtede eller var til gene for de andre beboere, var tilladt. Vi lod os derefter begge teste for katteoverfølsomhed, med negativ som resultat og førstkomne fredag, tog jeg ud på Kattehjemmet for at lure katte af.

Der var to mulige. En eddikkesur perser og så en smuk sort, forskræmt hunkat med kæmpestore bange øjne. Hun sad trykket op i hjørnet af buret og så meget traumatiseret ud. Det tegnede ikke godt. Bjørnen havde et dybfølt ønske om en stor gråstribet hankat, som skulle hedde Dimitri, og dem var der altså ikke mange af lige den dag.

En ung pige kom til assistance, og hun åbnede ind til den traumatiserede hunkat og nussede hende blidt. Jeg blev opfordret til at stikke poten ind og røre, men jeg måtte ikke tage hende ud. Jeg slog til, og da min hånd ramte den tætte pels på det sorte kattehoved, var jeg solgt.

Jeg blev sat ind i de nærmere omstændigheder. Navn, alder, hvorfor hun var havnet på hjemmet osv. Det gjorde det bare endnu mere besværligt. For det første hed hun noget, der stammede fra Mumitroldeuniverset, og Bjørnen er traumeramt omkring det emne. For det andet havde hun fået så forfærdeligt mange kattebank, at hun var skræmt fra vid og sans.

Jeg kastede et kort blik på perseren, og reserverede derefter den sorte med de bange øjne.

Kattehjemsbiksen havde lukket om lørdagen, så vi tog sammen derud om søndagen. Nu skulle afgørelsen falde. Bjørnen skulle indse at en lille sort hunkat med et helt forkert navn, ville være langt at foretrække fremfor den gråstribede hankat med Dimitri-navnet.

Og han faldt, gjorde han, med et brag. En times tid senere var vi blevet katteejere, og det var vi ganske tilfredse med, for vi er jo kattemennesker, kunne vi forsikre hinanden om.

Til en start hed katten Kharrt, men det gik jo ikke i længden og Bjørnen søgte og ledte. Endelig en dag havde han, på bunden af den græske mytologi, fundet nattegudinden Nyx, og sådan blev det. Det var en stavelse, kort og godt, nemt for en kat.

Dette var oplægget til et liv med kat, samt begyndelsen til noget nyt og bedre på trods af en svær tid. Et skoleeksempel på, hvad nogen mener, at man ikke skal bruge blog på, men her er jeg kold. Det er nemlig min blog, helt alene, og jeg skriver, hvad der passer mig.

6 kommentarer:

Zette sagde ...

Jeg har altså læst dit indlæg med fornøjelse, Sifka. En fin og rørende historie - og så betager jeres smukke Nyx mig ret meget!

Nina sagde ...

Og dette var så et skoleeksempel på lige det, jeg mener en blog skal bruges til. En vidunderlig beretning om livet på godt og ondt. Tak, Sifka!

Husejer sagde ...

Jamen Sifka, sikke et gribende indlæg.

Hvor er Nyx dog et smukt dyr og sikke en lidelseshistorie.

En dag får Bjørnen nok sin stribede Dimitri ;)

Og hvad er det med folk, der altid vil bestemme over andre?

Lene sagde ...

Og heldigt at du bestemmer, for jeg nød historien, og hvor forunderligt og dejligt, at I er sluppet af med allergien.

mig selv sagde ...

Hej
Jeg nyder også din blog meget... så hold du endelig fast i at den er DIN...
Smuk kat ... smukt navn... må se at få taget nogle flere billeder af mine... den mindste af vores katte som nu hedder Emil hed Shell da vi hentede ham på et kattehjem.. var fundet på Shell tank og han har uden tvivl sniffet lige rigeligt af de våde varer der... for han er ikke alt for kvik men han er vores og han er skøn..

Sifka sagde ...

Mig selv, velkommen og til dig og de andre vil jeg gerne sige, at det glæder mig da selvfølgelig, at der er nogle der gider læse mine historier og som ovenikøbet kan li dem. Tak for det:)