tirsdag den 4. september 2007

Humpe-Klumpe-Dumpe.

Jeg er vist født med fejlene i knæene. Der er huller i knoglerne, og i hullerne bor der bønnelignende mus. Sådan kort fortalt. Musene bevæger sig lystigt ud og ind, hvilket gør ondt og generer mig meget.

Jeg har tidligere fået fjernet mus fra det højre knæ og fra højre ankel, og nu er det vist tid til det venstre. Jeg har i næsten et år har dagligt vrøvl, og det sætter sig sine spor. Ondt i ryggen, hofterne og i fødderne. Ind imellem gakkede gangarter. Smerter og udmattelse.

Jeg har fået at vide, at jeg aldrig bli'r en stor løber, men at det også skulle gælde for løb efter bus, kom lidt bag på mig. Jeg har ikke sat i noget løb, frit og uhæmmet, i flere år.

Engang imellem har jeg gode dage, hvor jeg kan udføre en slags luntetrav, og da drømmer jeg hemmelige drømme om måske at begynde at jogge lidt. Bare sådan stille og roligt, men musene vågner altid igen og sætter punktum for den slags dagdrømmerier.

I dag skal jeg til forundersøgelse på hospitalet. Måske bli'r det begyndelsen til forbedring af fysikken. Jeg krydser fingre.

9 kommentarer:

Andrea sagde ...

Også fingerkryds herfra!

anjoe sagde ...

Også fingerkrydseri fra mig - eneste ønskede mus må være den, der tilhører computeren :-)

Anonym sagde ...

Håber forundersøgelsen kan føre til, at lægerne får skovlen under dine mus.

Anonym sagde ...

knæ der ikke dutter er noget hø! Ganske enkelt. Velkommen i klubben... Måske du kommer hjem fra undersøgelsen med besked om, at der ikke er noget at gøre!
Så tager vi den derfra Sifka.
Så må vi igang med plusserne:
Det er godt det ikke er hænderne/armene. Det er godt det ikke er hovedet, ha ha osv....
Når det så er gjort så må der lægges en plan for, hvad kan gøre din hverdag lettere?
Færre løft?
Mindre trappegang?
støtte bandager?
Vi laver en kategori her på bloggen, der kommer til at hedde; gode inputs til knæ!
Jeg håber at du husker at være god ved dig selv idag - har du købt dig en blomst?
mange tanker fra æblemama

Dana Watsham sagde ...

Av, av, av!

Vi holder også tommelfingre her i huset - og så skulle jeg spørge fra Sammy hvordan en katteejer kan ha' MUS i knæene?

Rigtig god bedring. Der er intet så opslidende for humøret som smerter.

Rimkogeren sagde ...

Føj for katten, hvor musbydeligt.

Her er en alternativ behandling. Køb et kilo god gammel ost. Skær den i små tern. Ifør dig en badedragt. Stig op i en helikopter. Når du er en kilometer oppe, sætter du dig på gulvet med benene ude i det fri. Tag en lille håndfuld ost. Før den tæt forbi knæene. Kast osten ud.
Gentag.
På et tidspunkt er fristelsen for stor, og musene hopper bagefter. Og så er du helbredt.
For at forebygge bør du anskaffe dig en kat!!!
Pøj og pøj og pøj

HANNE sagde ...

Hej Sifka
Håber de er dygtige, de kittelklædte......godt det ikke er med en klud med æter i dag :-)
Jeg krydser fingre for bedre knæ
Knus fra Hanne

Nina sagde ...

Også en masse gode og varme ønsker herfra. Føler med dig!

Sifka sagde ...

Tak for varme tanker og krydsede fingre:)